Marc har ordet foran kampen mot Haslum – Nærbø

Marc har ordet foran kampen mot Haslum

Sjefen gir oss en liten update før kampen i morgen.

Endelig spiller vi igen hjemme i Nye Loen. Det er efterhånden nogle uger siden, vi i en fantastisk ramme, tilspillede os to yderst velfortjente og forløsende point hjemme mod Runar. Siden da lykkedes det os at hente et point i Halden. En kamp der både kunne have endt med et nederlag eller sejr. Moralen var rigtig fin, og det samme var det etablerede forsvar. Angrebsmæssigt ramte vi ikke helt niveau, hvor der var mange tekniske fejl, og en del brændte chancer. Vigtigt med et point på bortebane, vigtigt med en ubesejret stime, om end det er en lille stime.

 

Til dagens kamp må man sige vi i den grad har revanche til gode. I sæsonens absolut dårligste præstation, tabte vi 38-24 til Haslum i cuppen. Haslum ville det mere, og var dygtigere i alle spillets facetter, hvorfor resultatet var helt fair. Siden den kamp har vi fået mere styr på vores 6-0, og det kan forhåbentlig medvirke til en tæt kamp i dag.

 

Vi glæder os rigtig meget til igen at skulle foran et af Norges mest entusiastiske publikum, og håber vi sammen kan presse Haslum, og måske få et point eller to.

 

Marc Uhd